om jakob
Jakob Ellemann-Jensen har været formand for Venstre siden september 2019, og har været medlem af Folketinget siden 2011.
Han er uddannet erhvervsjurist med en cand.merc.jur. fra Copenhagen Business School. Inden Jakob Ellemann-Jensen blev valgt til Folketinget, har han haft både en militær og en civil karriere.
Han har bl.a. været udsendt som kaptajn på mission i Bosnien-Hercegovina som del af Den danske Bataljon. Jakobs erfaringer fra militæret og erhvervslivet har været med til at forme ham som politiker, da han har prøvet mere og andet end livet på Christiansborg.
JAKOB ELLEMANN-JENSENS ERFARINGERPolitisk karriere:
- Formand for Venstre siden 21. september 2019.
- Miljø- og fødevareminister 2018-19.
- Medlem af Folketinget for Venstre siden 2011.
Erhvervskarriere:
- Koncernjurist i GN Store Nord, 2007-2011.
- Jurist og senere afdelingschef i IBM Danmark, 2002-2007.
- Juridisk rådgiver i PwC Consulting, 2000-2002.
- Uddannet som cand.merc.jur.
fra Copenhagen Business School i 2002.
Politisk karriere:
- Formand for Venstre siden 21. september 2019.
- Miljø- og fødevareminister 2018-19.
- Medlem af Folketinget for Venstre siden 2011.
Erhvervskarriere:
- Koncernjurist i GN Store Nord, 2007-2011.
- Jurist og senere afdelingschef i IBM Danmark, 2002-2007.
- Juridisk rådgiver i PwC Consulting, 2000-2002.
- Uddannet som cand.merc.jur. fra Copenhagen Business School i 2002.
Militær karriere:
- Kaptajn ved Den danske Bataljon i Bosnien-Hercegovina, 1999-2000.
- Premierløjtnant af reserven i Den internationale Brigade.
- Løjtnant og kampvognsdelingsfører ved Sjællandske Livregiment.
- Værnepligtig og sergent ved Den kongelige Livgarde.
TILLIDSPOSTER OG MINISTER
Jakob Ellemann-Jensen har været både politisk ordfører og gruppeformand for Venstres Folketingsgruppe.
Han har også tidligere været Europa-ordfører, og har et stort engagement i internationale forhold.
I 2018 blev han miljø- og fødevareminister.
DEN PRIVATE SIDE
Jakob Ellemann-Jensen er født i 1973 i Hørsholm.
Han er far til tre – to store børn og en efternøler. Han er gift med Anne Marie Preisler. De bor sammen i et hus i Birkerød, der omgivet af Rude skov, hvor hunden Chewie dagligt luftes.
Familietræet afslører, at selvom det aldrig var planen for Jakob at gå ind i politik, er det næppe tilfældigt, at han er blevet politiker:
Jakob er søn af journalist og forhenværende chefredaktør, Alice Vestergaard, og forhenværende udenrigsminister og Venstre-formand, Uffe Ellemann-Jensen. Han er barnebarn af Venstre-politikeren Jens Peter Jensen, der i mange år sad i Folketinget.
Og så er han bror til folketingsmedlem Karen Ellemann, der flere gange har været minister og i dag sidder som næstformand i Folketingets Præsidium.